Det har været en dramatisk sæson hos Esbjerg, hvor det stort set har været alt andet end spillet på banen, som har været i fokus.
Flere spillere valgte nemlig at forlade klubben i løbet af Peter Hyballa-æraen, og en af dem var Jakob Ankersen, som udtalte i Offside, at han måtte skrive under på en tavshedsklausul for at komme væk fra Vestkysten.
Det er dog ikke noget, som den nuværende Randers-spiller var blevet tvunget til, fortæller EfB-direktør Jens Hammer til TV3 Sport.
- Det er svært for mig at forholde mig til ting, som er sket, før jeg er trådt til. Jeg vil også sige, at det er en aftale, der gælder begge veje. Så EfB har også skrevet under på, at de vil opføre sig ordentligt over for Jakob Ankersen.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg kender ikke alle de kontraktlige forhold, men jeg ved, at der har været et par stykker, som har skrevet under på sådan en aftale. Men det er jo en gensidig aftale, og der er jo ikke nogen, som har tvunget Jakob til at skrive under på den.
TV3 Sport har forsøgt at få en kommentar fra ejer Paul Conway og resten af ledelsen, som var en del af den problematiske periode, men de har afvist at kommentere på sagen.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Esbjerg fB
Betinia Liga



























