Jannes Horn var en af de første i tysk fodbold til at blive ramt af coronavirus, men den 23-årige Hannover 96-back er tilbage på fode.
Det fortæller han på klubbens hjemmeside, hvor han også sætter ord på, hvordan det var at være ramt af sygdommen.
- Jeg har det fint igen, men i de første tre-fire dage var jeg helt færdig og havde feber. Jeg følte, jeg havde influenza. Siden da gik det op og ned hver dag, men nu har jeg det godt igen, siger Horn, som er gået i gang med træningen igen.
- Jeg har været på cyklen i de sidste fire fem dage og føler mig i fin form, siger Jannes Horn, som dog hellere vil på træningsbanen.
- Det kribler i benene, og man vil virkelig gerne tilbage på banen. Men man ved også, at det ikke er muligt. En ting er sikker: Der er langt vigtigere ting end fodbold lige nu, siger Horn.
Jannes Horn blev konstateret corona-positv den 12. marts.


Hannover 96
Tyskland 2. Bundesliga

































