2025-06-15 12:17:48

Hannover satser på Titz

Hannover 96 præsenterer ny cheftræner i form af Christian Titz, der kommer fra Magdeburg på en toårig kontrakt.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

2. Bundesliga-klubben Hannover 96 har fundet ny cheftræner.

Valget er faldet på 54-årige Christian Titz, der siden 2021 har stået i spidsen for Magdeburg, som han har ført til oprykning fra 3. Liga.

Sportsdirektør Ralf Becker er vild med Titz.

- Christian Titz har på imponerende vis demonstreret, at han kan forbedre, udvikle og lede både individuelle spillere og hold. En del af dialogen handlede også om det store fokus på akademiet.

- Vi er overbevist om, at Christian er et godt match med Hannover 96 i forhold til personlighed, tilgang og spillestil, udtaler Ralf Becker til klubbens hjemmeside.

Hannover 96 endte i den forgangne sæson på niendepladsen i 2. Bundesliga, hvor Magdeburg blev nummer fem.

Annonce

6 kommentarer

Se kommentarer
Annonce