Fem kampe i 2. Bundesliga blev det til for Timo Becker i Schalke 04-trøjen, som nu er blevet sendt på græs andetsteds.
Schalke har nemlig indgået en aftale med Hansa Rostock, som lejer Becker i resten af denne sæson, melder Schalke på deres hjemmeside.
- Det er utroligt vigtigt for Timo at få kamptræning på det højest mulige niveau. Vi blev også enige om, at et skifte af omgivelser ville være godt for hans udvikling. Vi ønsker ham alt det bedste for hans tid i Rostock, siger sportsdirektør Rouven Schröder.
Hansa Rostock er også en del af 2. Bundesligaen, hvor de er placeret lige over nedrykningsstregen.
Artiklen fortsætter efter billedet

24-årige Timo Becker har kontrakt med Schalke 04 frem til sommeren 2023.
— FC Schalke 04 (@s04) January 20, 2022

Schalke 04
Hansa Rostock
Tyskland 2. Bundesliga





































