Da Rosenborg søndag åbnede sæsonen i Eliteserien leverede målmand André Hansen en stærk indsats i Rosenborg-buret i 1-1-kampen mod Vålerenga.
Hansen er med omkring det norske landshold, men det er Hertha Berlin-målmanden Rune Jarstein, som får de fleste minutter for landsholdet.
Men Rosenborg-træner, Åge Hareide, mener, at Ståle Solbakken bør se André Hansens vej.
- Ja, det synes jeg, som det er nu. Rune Jarstein har desværre fået corona og har været syg, og det siges, at han stadig slider med det. Det er synd for Rune, men jeg er ikke i tvivl om, at André Hansen er manden, som Ståle bør bruge, sagde Hareide efter sæsonåbneren ifølge Adresseavisen.
André Hansen har spillet 45 minutter under Ståle Solbakkens ledelse på det norske landshold. Rune Jarstein har fået to fulde kampe og en halvleg.



Rosenborg
Norge Eliteserien
VM
Norge






























