Skotland kvalificerede sig tirsdag til sommerens VM-slutrunde, da de hjemme på Hampden Park besejrede Danmark med 4-2.
Siden har rygterne svirret om, hvorvidt Newcastle-spilleren Harvey Barnes kunne finde på at skifte til det skotske landshold, som han fortsat har mulighed for at repræsentere.
Barnes har tidligere spillet én træningskamp for England i 2020, men i et interview med Sky Sports fortæller han, at et landsholdsskifte ikke er udelukket.
- Nej, selvfølgelig er det ikke sådan. Jeg har jo spillet for England, så jeg ved, at muligheden stadig er der. Så det er svært at sige det ene eller det andet.
Han understreger samtidig, at der endnu ikke har været konkrete drøftelser.
- Men som jeg sagde, har der ikke været nogle reelle samtaler eller nogen form for udvikling på den front.
Artiklen fortsætter efter billedet

Selvom Harvey Barnes var glad for at se Skotland kvalificere sig til slutrunden, er tanken om at skifte landshold ikke noget, der fylder hos ham.
- Det er ikke noget, jeg har tænkt særlig meget over.
- Der har altid været lidt snak om det. Især for nylig, men det er ikke rigtig noget, der har fyldt for mig, eller noget, der er blevet talt om, afslutter han.
Harvey Barnes skal i aktion lørdag aften, når Newcastle får besøg af Manchester City i Premier League.

Få Braithwaite hjem til Superligaen
Ugens Suppe | Afsnit 3Kan vi få Martin Braithwaite hjem til Superligaen? I anledningen af Kasper Junkers retur til Danmark kigger vi på, hvilke danske spillere i det store udland, vi gerne vil have hjem.
Læs mere
Newcastle
Premier League
England
Skotland







































