2025-08-03 18:09:42

Hatten af for Askous tropper: De spillede fantastisk

Russell Martin langer ud efter sine egne spillere, efter Rangers ikke formåede at slå Motherwell, mens han samtidig roser Jens Berthel Askous mandskab. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Premiership - 1. runde

FT

MOT

1 - 1

RAN

14'
01
James Tavernier
Mål
87'
11
Emmanuel Longelo
Mål

Det var ikke meget, der fungerede for Rangers lørdag aften. 

Den skotske storklub kunne ikke knække Motherwell, der har Jens Berthel Askou ved roret, og således endte det hele med et 1-1-resultat

Rangers-manager Russell Martin mener bestemt ikke, at hans mandskab fortjente mere end et kryds. 

- Jeg syntes, vi var heldige at få et point, fortæller Martin til Sky. 

- Motherwell spillede fantastisk. Vi var langt fra dér, hvor vi skal være, og jeg er ekstremt skuffet og såret over det. Jeg har sagt til spillerne, at der er en standard her i denne fodboldklub, som vi falder tilbage på. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Premiership -Hatten af for Askous tropper: De spillede fantastisk
Foto: Andrew Boyers/Reuters/Ritzau Scanpix

Efterfølgende bliver Russell Martin en anelse mere spids i retorikken og fortæller klart og tydeligt, at det niveau, der blev lagt for dagen, var for dårligt. 

- Man skal være 100 procent med hele tiden. Vi havde for mange på banen i dag, der bare gjorde, hvad de ville. Når man kun vil jogge rundt, er der et stort problem. 

- Nogle af dem skal lægge deres ego til side. Jeg vil kigge på os taktisk og tage mit ansvar, men i dag var det ikke et taktisk problem. Det var et mentalitetsproblem.

- Vi fik mere, end vi fortjente i dag, lyder det fra Russell Martin.

Du kan læse en reaktion fra Jens Berthel Askou, der var stolt af sit holds indsats, lige her.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Premiership - 1. runde

FT

MOT

1 - 1

RAN

14'
01
James Tavernier
Mål
87'
11
Emmanuel Longelo
Mål
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce