Nottingham Forest gav Brighton én på sinkadusen, da de udraderede dem 7-0 i den tidligere lørdagskamp i Premier League. Du kan læse meget mere om kampen her.
Det var en vigtig genoprejsning for Forest, der sidste weekend selv fik en ordenligt lussing, da de tabte 0-5 til Bournemouth.
Efter kampen blev Chris Wood, der scorede hattrick i 7-0-sejren, interviewet af TNT Sports.
- Sikke en forskel en uge kan gøre. Vi var helt nede. Det var ikke os (sidste weekend, red.), det lignede os ikke, men i dag var helt sikkert os.
Angriberen havde massere af positive gloser til overs for sine holdkammerater.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Kæmpe ros til holdet. Elanga lægger den på en tallerken for mig, Morgs (Gibbs-White, red.) lod mig tage straffesparket, der gav mig hattricket.
- Det er fantastisk. Drengene har gjort det super og vist karakter fra sidste uge. Det er sådan, vi er, lød det fra tremålsskytten til TNT Sports.
Chris Wood ligger på tredjepladsen på Premier Leagues topscorerliste, kun overgået af Mohammed Salah og Erling Haaland.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Nottingham Forest
Premier League


























