



Bochum ligner mere og mere et af de hold, som ender med at rykke ud af Bundesligaen.
Det ser i hvert fald ikke godt ud efter lørdagens møde med Stuttgart, hvor Bochum tabte med 0-4.
Det skyldes blandt andet en storspillende Ermedin Demirovic, som scorede tre gange i Stuttgarts sejr.
Det var dog først Jeff Chabot, som åbnede ballet efter ni minutter, da han var hurtigst over en løs bold i feltet efter et hjørnespark.
Kun tre minutter senere var den gal igen for Bochum, da Demirovic stemplede ind.
Artiklen fortsætter efter billedet

På kanten af offside slap Demirovic afsted, hvor han satte fart på og driblede ned mod feltet. Her kunne han så chippe bolden hen over en chanceløs Timo Horn i målet.
I starten af anden halvleg blev der lukket og slukket ved Demirovic, da han tog det rigtige løb ind foran mål og prikkede bolden det sidste stykke over stregen.
Men den bosniske angriber kunne nu smage et hattrick, og han endte da også med at få det med sin tredje scoring fem minutter før tid. Det var desuden hans første hattrick i Bundesligaen.
Jacob Bruun Larsen var den eneste dansker, som havde mulighed for at komme på banen, og han fik de sidste seks minutter på banen for Stuttgart.
Bochum er på 17. pladsen med fem point op til St. Pauli på den rigtige side af nedrykningsstregen. Hamborg-mandskabet har endda en kamp i hånden.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Stuttgart
Bochum
Bundesliga


























