2025-03-14 09:00:00

Hatzidiakos efterlyser mål: Palmer har samme problem

Pantelis Hatzidiakos er skuffet over FC Københavns exit i Conference League og peger på manglende mål som værende den største årsag til det. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i London
Artiklen fortsætter efter indholdet

ECL - anden ottendedelsfinale

FT

CHE

1 - 0

FCK

55'
10
Kiernan Dewsbury-Hall
Mål

Skuffelsen var tydelig at spore, da Pantelis Hatzidiakos mødte pressen ved sidelinjen på Stamford Bridge efter FCK's exit i Conference League. 

Selv om løverne røg ud til en særdeles værdig modstander i Chelsea, mener den græske midtstopper bundærligt, at der set over de to kampe var en god mulighed for at gå videre. 

FCK formåede bare ikke at gribe chancen, forklarer Hatzidiakos. 

- Jeg er meget skuffet over at være ude. Vi havde gode muligheder i de to kampe og holdt dem væk fra vores mål i store perioder. 

- Vi ved, at de har kvaliteten til pludselig at score, men alt i alt er jeg bare skuffet. Jeg følte, at vi havde chancen for at gå videre. Chelsea er en stor klub, ja, men havde vi haft lidt mere held og lidt ekstra at give, kunne vi have opnået mere, siger han. 

Palmer har samme problem
Ifølge Hatzidiakos manglede FCK især at slå til, når mulighederne for at score imod Chelsea bød sig. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Conference League -Hatzidiakos efterlyser mål: Palmer har samme problem
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Det halter generelt med holdets skarphed, og samme tendens ser den 28-årige græker også hos en af Chelseas største stjerner. 

- Vi manglede at lave mål. Det er derfor, vi er ude. Når du laver mål, mærker modstanderen virkelig smerten, og det kom Chelsea ikke til. 

- Lige nu er det sådan, det er. Vi taler selvfølelig om det og arbejder på det, men det hjælper ikke i praksis lige nu. 

- Jeg er 100 procent sikker på, at vi har rigeligt med kvalitet i front. De skal forblive rolige og blive ved med at tro på sig selv. 

- Cole Palmer har det samme problem lige nu. Han er en stor og fantastisk spiller, men han har problemer med at score mål, siger Hatzidiakos. 

FCK har scoret tre mål i sine seneste fem kampe.

Artiklen fortsætter efter indholdet

ECL - anden ottendedelsfinale

FT

CHE

1 - 0

FCK

55'
10
Kiernan Dewsbury-Hall
Mål
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce