HB Køge og forsvarsgeneralen Jean-Claude Bozga forlænger samarbejdet.
Den 35-årige forsvarer havde oprindeligt udløb ved årsskiftet, men parterne forlænger nu frem til sommer.
- Nu vi har fået en ny træner, så skal vi ikke ind og revolutionere noget – men i stedet huske at holde fast i det, der virker, siger direktør Per Rud til klubbens hjemmeside.
- Samtidig har vi selvfølgelig kigget på Bozgas dåbsattest og når spillere når hans alder, er det ikke unormalt at skrive kortere kontrakter – men stod det til ham, så spillede han fortsat på højeste niveau ti år endnu.
- Det er dejligt med gåpåmod og han er en fast, vigtig del af holdet, lyder det fra Rud.
Bozga kom til HB Køge i sommeren 2017 og har indtil videre spillet 80 kampe for klubben, hvor det er blevet til seks mål.


HB Køge
Betinia Liga
































