Ferien er slut i HB Køge.
Fredag spiller 1. divisionsklubben sin første træningskamp, når Ringsted IF venter.
Cheftræner i klubben, Nicklas Pedersen, er yderst tilfreds med det, som han har set fra sit mandskab i opstarten.
- Vi er kommet godt i gang med masser af godt humør, og jeg synes, det har været en god start.
- Man kan se, at drengene nyder at lege med en bold og med hinanden igen. Her i starten handler det selvfølgelig om lige at finde sit 'touch' igen, og så er det jo ellers rigtig meget det fysiske, der fylder.
- Sommerpausen er relativ kort, men der er noget fysisk, der skal bygges op igen, og det er også dét, vi kommer til at bruge kampen til, siger Nicklas Pedersen til HB Køges hjemmeside.
Kampen mellem HB Køge og Ringsted IF bliver skudt i gang klokken 18.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
HB Køge
Betinia Liga





































