Den 25-årige offensivspiller Simon Hedlund skiftede i januar tyske Union Berlin ud med Brøndby, og han rådførte sig inden da med flere tidligere Brøndby-spillere, fortæller han til BT.
Johan Larssen, der netop er skiftet til franske Guingamp var én af dem.
- Han har sagt, at der er gode fans, og det er en god klub. Så havde vi Jon Jönsson, som har spillet her og bare hyldet klubben. Samuel Holmén har spillet her tidligere, og de har fortalt, der er dejligt her, og at København var en rigtig god by at bo i, og at man her trives som fodboldspiller.
- Det var med til at skubbe mig i den retning. Specielt Jon Jönsson snakker jeg godt med, og han har kun sagt gode ting om Brøndby, siger Hedlund til BT.
Jönsson spillede 33 kampe for Brøndby fra 2008 til 2010. Holmén spillede 101 kampe fra 2007 til 2010.


Brøndby IF
3F Superliga






























