FC Helsingør har fået en forrygende start på sæsonen i 1. divisionen med maksimumpoint i de første fire kampe.
Og nu har de så forstærket sig med tilføjelsen af den 30-årige forsvarsspiller Mikkel Knudsen hos oprykningsrivalerne fra FC Fredericia.
Det offentliggør FC Fredericia i en pressemeddelelse, der også forklarer, at Knudsen hentes til Helsingør, efter at de har udløst en klausul i Knudsens kontrakt.
- Da Mikkel Knudsen kom tilbage til klubben for godt et år siden, var begge parter indforstået i, at vi lagde en klausul ind i forhold til, at Mikkel bor i København. Hvis det viste sig at være en for stor belastning, var der en vej ud af kontrakten et år før tid. Det, er vi enige i, er godt for begge parter.
- Mikkel kommer til en god klub i FC Helsingør. Det er en konkurrent, men vi forstår selvfølgelig hans situation. Vi tror på, at det er en rigtig fin løsning for Mikkel, og vi ønsker ham alt held og lykke med skiftet, siger direktør Stig Pedersen om transferen af Knudsen.
Artiklen fortsætter efter billedet

Knudsen har været i FC Fredericia af to omgange, hvor det er blevet til sammenlagt 112 kampe i klubben.
Nu går turen så til FC Helsingør, hvor Knudsen skal hjælpe nordsjællænderne med at nå oprykning.
Første chance for spilletid bliver onsdag mod HB Køge i pokalen.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

FC Fredericia
FC Helsingør
Betinia Liga






























