Allsvenskan Nedrykningsplayoff -Helstrup efter selvmål: Utroligt irriterende
2016-11-18 16:22:01
Foto: Jesper Poulsen / bold.dk

Helstrup efter selvmål: Utroligt irriterende

Frederik Helstrup var naturligvis irriteret over at have scoret et selvmål, der gav Halmstad 1-1 i den vigtige Allsvenskan-playoff.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Op-/nedrykning til Allsvenskan - første finale

FT

HAL

1 - 1

HEL

74'
01
Adam Eriksson
Mål
78'
01
Adnan Kojic
To gule kort
85'
11
Frederik Helstrup
Selvmål

Helsingborgs danske forsvarsspiller Frederik Helstrup fik en uheldig hovedrolle, da han kom til at score selvmål i første opgør i playoff-kampen on en plads i Allsvenskan. Målet, der faldt med fem minutter igen, betød, at kampen sluttede 1-1.

Den 23-årige forsvarsspiller mente ikke, at han kunne have gjort så meget anderledes, men var selvfølgelig irriteret alligevel.

- Bolden blev spillet igennem og én af deres spillere løb igennem. Jeg prøvede at sørge for, at angriberen ikke fik bolden, og så blev det sådan et klassisk selvmål, hvor der kom et hårdt indlæg, som jeg forsøgte at stå i vejen for, og så gik den i vores eget mål, fortæller Frederik Helstrup til bold.dk.

- Det er hvad, der kan ske. Det er ikke første gang i verdenshistorien, at det er sket, men det er selvfølgelig utroligt irriterende, fastslår han.

Kampen, der blev spillet på Halmstads hjemmebane, blev spillet på et græstæppe, der ikke havde det for godt. Det fik indflydelse på kampen, mener Helstrup.

- De sad på det hele i de første 30 minutter. Vi kom ikke ordentligt ud, og banen var ekstremt dårlig. De spillede efter forholdene - slog bolden langt og spillede på kontra, fortæller han.

- Vi forsøgte at spille, som om det var en normal bane, men den var ikke til at spille på, og vi fik ikke omstillet os. Det blev vi straffet for, og der skal vi være glade for, at vores målmand redder os to gange.

- Vi kom så bedre med i kampen, og i anden halvleg sad vi på det. Derfor er det ekstra surt, at de - eller jeg - scorer det mål til sidst, siger Helstrup.

Returopgøret i Helsingborg spilles på søndag og fløjtes igang kl. 13.30. 

peter@bold.dk

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Op-/nedrykning til Allsvenskan - første finale

FT

HAL

1 - 1

HEL

74'
01
Adam Eriksson
Mål
78'
01
Adnan Kojic
To gule kort
85'
11
Frederik Helstrup
Selvmål
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce