2. Division -Hemmingsen: Nissen er en klar opgradering
Foto: Marienlyst
2016-01-19 19:31:01
Foto: Marienlyst

Hemmingsen: Nissen er en klar opgradering

Marienlysts sportschef Carsten Hemmingsen ser Derrick Nissen som en klar forstærkning og glæder sig over, at bølgerne har lagt sig lidt på det seneste.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Marienlyst mistede to profiler Chris Hansen og Jens Mårtensen til Næsby henover jul og nytår, men har siden taget revanche.

Først sikrede man sig en ny aftale med Jakob Udesen og tirsdag blev den tidligere Vejle-spiller Derrick Nissen hentet ind til den amputerede højre side.

- Derrick har prøvet et højere niveau og for mig var det lidt et svendstykke at hente en ung spiller med stor erfaring fra et højere niveau. Han passer helt perfekt ind og kommer fra et godt miljø. Ingen tvivl om, at han er en klar opgradering i forhold til, hvad vi har haft tidligere, siger Hemmingsen til bold.dk og tilføjer:

- Når man kommer fra Vejle, vil man som regel gerne spille med bolden, og Derrick har nogle klare offensive kvaliteter. Men vi ser ham også som en mulighed på kanten. Vi har andre backs til prøvetræning, så det kan blive aktuelt for Derrick at spille længere fremme.

Hemmingsen, der selv er kommet til fra Middelfart og har taget bomberen Sandro Spasojevic med sig, glæder sig over truppens nuværende udseende.

- Nu har bølgerne ligesom lagt sig, efter en masse snak og skriverier om, at Marienlyst var i opløsning og alt muligt andet. Vi var 21 mand til træning i går og to i klubhuset plus, der kommer en mere til træning torsdag. Vi står godt rustet til foråret, siger Hemmingsen.

Marienlyst tester flere spillere i de kommende uger, men Hemmingsen vil endnu ikke skyde på, hvor mange og hvem, der eventuelt skal hentes ind.

mikael@bold.dk

Annonce
Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce