Helsingborg -Henke og Helsingborg går hver til sit
2016-11-23 18:15:57
Foto: benjamin Lybecker / bold.dk

Henke og Helsingborg går hver til sit

Helsingborg er rykket ud af den bedste svenske fodboldrække. Nu siger klubben farvel til træner og klubikon Henrik Larsson.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Søndag rykkede Helsingborg ud af Allsvenskan. Nu er klubben og cheftræner Henrik 'Henke' Larsson blevet enige om at gå hver til sit. Det oplyser den svenske klub på sin hjemmeside.

- Jeg selv, bestyrelsen, Henrik Larsson og øvrige i lederstaben, samt spillertruppen, bærer ansvaret for nedrykningen, sider direktør Mats-Ola Schulze til klubbens hjemmeside.

Henrik Larsson har valgt at afstå den løn, som han egentlig var berettiget til i 2017, for at hjælpe klubben økonomisk efter nedrykningen.

- Vi er selvfølgelig meget taknemmelige for den økonomiske løsning. Jeg og bestyrelsen vil gerne give Henrik et rigtigt stort tak, for det omfattende omstruktureringsarbejde, som er blevet gennemført i klubben igennem 2015 og 2016, siger direktøren afslutningsvis.

Henke nåede to år i spidsen for Helsingborg, ligesom han af to omgange var i klubben som spiller.

Annonce
Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce