Der har på det seneste været spekulationer omkring trænerposten i tyske Hertha Berlin, og nu er en beslutning truffet, oplyser klubben på sin hjemmeside.
Den nuværende U23-træner, 43-årige Ante Covic, overtager i næste sæson trænerposten fra Pal Dardai, der har stået i spidsen for hovedstadsklubben i fire og et halvt år.
- For mig, som er født i Berlin, og som har spillet for Hertha Berlin, er det en barndomsdrøm, der er gået i opfyldelse, siger den nye træner Ante Covic til klubbens hjemmeside.
- Hertha Berlin har aldrig været en ordinær arbejdsgiver for mig. Hertha er min passion, og den er stor, tilføjer Covic.
Covic spillede selv i Hertha Berlin af to omgange. Først fra 1996 til 2000 og igen fra 2003 indtil pensionen i 2010, og ifølge klubpræsidenten Michael Preetz har Ante Covic' DNA været udslagsgivende for valget.
- Vi sagde fra starten, at vi gerne ville have en træner, der beskytter Hertha-DNA'en, og Ante Covic forstår den DNA mere end nogen anden kandidat, siger Michael Preetz og tilføjer:
- Han kender vores unge spillere. Har formet dem, forfremmet dem og forberedt dem til en professionel karriere.
I de tre seneste sæsoner under Pal Dardai er Hertha Berlin sluttet nummer syv, seks og 10 i Bundesligaen, mens man i øjeblikket indtager tiendepladsen før sidste sidste spillerunde.

2019-05-12 13:45:42
Foto: Getty Images
Tyskland
12. maj 2019 - 13:45Hertha Berlin præsenterer ny træner
Ante Covic overtager i næste sæson trænersædet i Hertha Berlin, hvor han afløser Pal Dardai. Det oplyser klubben på sin hjemmeside.
1
Annonce

Hertha Berlin



























