En af de helt store profiler igennem de sidste mange år forlader Tottenham.
Der er tale om offensivprofilen Heung-Min Son.
Det fortalte sydkoreaneren på et pressemøde i Seoul natten til lørdag dansk tid, hvor han også var flankeret af Thomas Frank.
- Inden vi starter pressemødet, vil jeg gerne sige, at jeg har besluttet at forlade klubben denne sommer. Klubben har støttet mig i denne beslutning.
- Det er den sværeste beslutning, jeg har taget i min karriere. Jeg har så mange fantastiske minder herfra. Det har været utrolig svært at træffe beslutningen.
- Jeg har brug for et nyt miljø for at kunne presse mig selv. Jeg har brug for en lille smule forandring. 10 år er lang tid. Jeg kom til Nordlondon som en ung fyr på 23 år, og jeg forlader klubben som en voksen mand - en meget stolt mand.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg vil gerne sige tak til alle Spurs-fans for al den kærlighed, de har givet mig. Jeg håber, afskeden kommer på det rigtige tidspunkt, og at det er det rette øjeblik at tage den beslutning. Jeg håber, alle kan acceptere og respektere det, siger Heung-Min Son på pressemødet ifølge Tottenhams hjemmeside.
Sydkoreaneren kom til Tottenham Hotspur i 2015 fra Bayer Leverkusen.
Han nåede helt op på 454 kampe i den hvide Spurs-trøje, hvoraf det blev til 173 mål. Det er det femtehøjeste antal i Tottenhams historie.
Han sluttede på toppen, da han tilbage i maj kunne løfte Europa League-pokalen med klubben.
Der er uvist, hvor Heung-Min Son fortsætter karrieren, men der har været rygter, som indikerer, at han kunne være på vej til USA, nærmere bestemt Los Angeles FC.
Elsker du Premier League? Så spil med i Premier Manager!
Sæt dit eget drømmehold og dyst mod vennerne i miniligaer. Du kan lave udskiftninger mellem runderne og gøre hver kamp endnu mere spændende – især når håneretten er på spil!
Premier Manager – Efterår 2025 starter den 15. august. Sæt dit hold allerede i dag!
Med Bold+ får du eksperttips til hver runde fra Andreas Vidførle og Klubhuset.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Tottenham
Premier League






































