En gammel kending vender retur til Hellerup.
For HIK har netop offentliggjort, at man har hentet Victor Dedes tilbage til klubben - han var det seneste år at finde i hollandske PEC Zwolle.
Her blev det dog ikke til en kontraktforlængelse, og nu kan Dedes se frem til sin 'nye' klub.
Og det glæder også HIK, at man kan hende Dedes hjem.
- Vi er utrolig glade for at kunne få Victor med i truppen. Jeg har trænet ham i HIK på vores U19-hold - og var også træner for ham det sidste halve års tid på HIK’s 2. divisionshold, fortæller cheftræner Daniel Simacon til klubbens hjemmeside.
- Jeg kender ham rigtig godt og ved, at han kommer med en professionalisme og dedikation som er fantastisk. At HIK lykkes med at 'lande' Dedes er et vaskeægte scoop, og jeg ved, at vi får rigtig meget glæde af ham.
HIK oplyser, at Dedes allerede er med i truppen, når HIK møder Aarhus Fremad i morgen.

HIK
CampoBet 2. division





















