Det var med få dages varsel, at den nu tidligere FC Roskilde-spiller Martin Andersen af 1. divisionsklubben fik lov til at lede efter en ny klub.
Få dage før transfervinduet smækkede i var Martin Andersen således ikke sikker på, hvor hans fodboldfremtid lå. Den er nu kommet på plads.
2. divisionsholdet HIK skriver således på deres Facebook-side, at de har skrevet en 2,5-årig lang kontrakt med Martin Andersen. En aftale som klubbens sportschef Christian Larsen er meget tilfreds med.
- Martin kommer med erfaring og rutine fra et højere niveau, hvilket generelt præger de forstærkninger vi har hentet i denne omgang. Derudover er han boldfast, hvilket passer godt ind i HIK. Vi har fået sammensat en spændende trup med lidt af det hele, men der kan stadig nå at ske lidt, siger sportschefen.
Martin Andersen har udover FC Roskilde en fortid i blandt andet svenske Ängelholm og Lyngby BK.


HIK
CampoBet 2. division






























