2022-11-24 18:29:08

Historisk: Ronaldo bliver første med scoringer til fem VM

Cristiano Ronaldo har netop scoret fra ellevemeterpletten i kampen mellem Portugal og Ghana, og det gør ham til den første spiller på tavlen til fem VM.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

VM - 2. runde

FT

KOR

2 - 3

GHA

Der er blevet skrevet historie i kampen mellem Portugal og Ghana på Stadium 974 i Doha.

37-årige Cristiano Ronaldo kunne således springe ud og råbe sit ikoniske "Siiiiu", da han efter 65 minutters spil scorede på et straffespark, der kort forinden var blevet begået på ham selv.

Dermed er Ronaldo den første spiller i historien, som har scoret til fem VM-slutrunder i sin karriere.

Ronaldo scorede første gang til VM i 2006 som 21-årig, og i denne samt de efterfølgende to slutrunder blev det blot til en enkelt scoring.

Artiklen fortsætter efter billedet

VM -Historisk: Ronaldo bliver første med scoringer til fem VM
Foto: Fabrizio Bensch/Reuters/Ritzau Scanpix

I 2018, hvor Portugal måtte se sig slået af Uruguay i ottendedelsfinalen, noterede verdensstjernen sig for fire mål.

Lionel Messi har muligheden for at indhente Cristiano Ronaldo, såfremt det lykkes ham at score for Argentina i slutrunden.

Med målet er Cristiano Ronaldo nu både indehaver af rekorden som den yngste og den ældste målscorer for Portugal til et VM. Første scoring faldt mod Iran den 17. juni 2006 i en alder af 21 år og 132 dage.

Artiklen fortsætter efter indholdet

VM - 2. runde

FT

KOR

2 - 3

GHA

Annonce

13 kommentarer

Se kommentarer
Annonce