Kasper Hjulmand mister en af sine assistenter i Leverkusen.
Bundesliga-klubben oplyser mandag, at Rogier Meijer forlader klubben for at blive cheftræner i Sparta Rotterdam.
Meijer har siden starten af 2025/26-sæsonen været en del af trænerstaben i Leverkusen - først som assistent for Erik ten Hag og siden i staben omkring Kasper Hjulmand.
- Vi vil gerne udtrykkeligt takke Rogier Meijer for hans indsats det seneste år. Han har været en vigtig del af vores trænerteam og har til enhver tid udført sine opgaver med høj professionalisme, loyalitet og engagement, siger sportsdirektør Simon Rolfes til klubbens hjemmeside.
Dermed mister Leverkusens danske cheftræner altså en af sine assistenter.
Artiklen fortsætter efter billedet

Men spørgsmålet er, om Kasper Hjulmand også selv er på vej væk fra klubben.
Tyske medier er imidlertid ikke i tvivl.
Både Bild og Sky Sports skriver, at Kasper Hjulmand inden længe er fortid i Leverkusen.

Riemers nye kaniner
Hattrick | Afsnit 87Brian Riemer har i dag udtaget Danmarks trup til de kommende venskabskampe mod DR Congo og Ukraine. Det er en trup med flere velkendte landsholdsprofiler - men også et par overraskelser.
Læs mere
Bayer Leverkusen
Bundesliga


































