



- Skidt indhop af kaptajnen, der så særdeles rusten ud.
Sådan lyder det blandt andet i Bolds karakterer fra lørdagens testkamp mod Norge.
Simon Kjær blev skiftet på banen efter 62 minutters spil, og det var tydeligt, at den danske anfører manglede kamptræning.
I et interview med TV 2 forsvarer Kasper Hjulmand sin kaptajn, som kommer til at få en rolle senere i sommerens slutrunde.
- Jeg synes, at det var okay. Det er de første minutter efter benhård træning. Vi har virkelig trænet ham hårdt, så han havde træthed i benene.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Men det er nødvendigt for, at vi kan bruge ham i turneringen. Så det var okay, når han har spillet så få minutter. Han kan være derinde, og han gør en masse gode ting.
- Man kan forestille sig, at han kan blive bragt i spil senere i turneringen, hvor vi virkelig skal stå fast. Han har nogle fantastiske relationer med spillerne omkring sig og med Kasper i målet.
- Vi tror på, at vi kan bringe ham i den forfatning, hvor vi kan bruge ham til noget senere i turneringen, lyder det fra den danske landstræner.
Efter 3-1-sejren over Norge satte Simon Kjær selv ord på den nuværende situation. Læs mere om det her.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Træningskampe
Norge
Danmark



























