Kasper Hjulmand bar under kampen mod Wales en hullet, mørk trøje, og efter sejren fortalte landstræneren, at han tog den på, fordi Danmark havde vundet vigtige sejre, når han havde haft den på.
Han understregede dog, at han generelt forsøger at stoppe sig selv i overtroiske handlinger.
Efter pausen i kampen mod Tjekkiet havde landstræneren så igen trøjen på, men det handlede ikke om overtro, fortæller han.
- Det gik ad helvedes til derfra, så nej. Nej, det var faktisk ikke derfor. Jeg kom ind i pausen, og så sagde spillerne, at de nogen gange troede, at jeg var en spiller.
- Jeg havde slet ikke tænkt over, at jeg stod i hvidt, og at vi spillede i hvidt. Der var nogen, der tog fejl og troede, at jeg var Mæhle. Det var simpelthen for at spillerne kunne se forskel på mig og de andre, siger Kasper Hjulmand og fortsætter:
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det gik jo meget godt, og jeg gør altid, hvad jeg kan for at bryde de der mønstre, hvis jeg fanger mig selv i at starte med at blive overtroisk, så prøver jeg at skære det over, for det er noget pjat.
- Men trøjen var med, og vi vandt igen. Så det kan godt være, at den skal med til Wembley på trods af, at jeg gerne vil gøre mig fri af sådan nogle overtroiske ting. Men mon ikke den kommer med på bænken.
Danmark møder England på Wembley i EM-semifinalen på onsdag klokken 21:00.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

EM
Tjekkiet
Danmark


































