EM -Hjulmand om ustabile Tyskland: Stor kvalitet
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
2021-05-31 10:01:01
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Hjulmand om ustabile Tyskland: Stor kvalitet

Forud for testkampen mod Tyskland erkender landstræner Kasper Hjulmand, at det tyske landshold har oplevet svingende resultater siden fiaskoen ved VM i Rusland, men tror stadig, at de som altid har noget at skulle have sagt ved slutrunder.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Kasper Hjulmand står i spidsen for et spændende dansk landshold, der går ind til EM på hjemmebane med artige forhåbninger efter et fremragende forår.

Inden første gruppekamp 12. juni mod Finland møder Danmark onsdag 2. juni Tyskland i en testkamp i Innsbruck, Østrig.

På et pressemøde forud for kampen vurderer Kasper Hjulmand, at tyskerne stadig er et hold, som man skal regne med til slutrunden på trods af dårlige resultater inden for de senere år.

- Tyskland har et fantastisk godt landshold. De sidste to-tre år har de haft ups and downs startende med VM i Rusland, og har spillet rigtig gode kampe og har fået nogle skrammer mod Spanien og senest mod Nordmakedonien, men hvis man går holdet igennem, er der fantastisk stor kvalitet. 

- De har sindssygt dygtige spillere, og lur mig, om ikke de får sat noget sammen på Joachim Löws sidste tur, siger landstræneren med henvisning til den tyske landstræner Joachim Löw, der efter 17 år i spidsen for Die Mannschaft takker af efter slutrunden.

Kasper Hjulmand kom også ind på den omstrukturering, som det tyske landshold har undergået siden årtusindeskiftet, hvor man har erstattet rutineret resultatbold med mere ungdommeligt vovemod.

- De satsede jo ungt for nogle år siden - at tingene nok i 2024 med EM på hjemmebane skulle toppe. Derfor gik de meget ungt til værks for nogle år siden, traf nogle skarpe beslutninger, siger Hjulmand og fortsætter. 

- De har så taget nogle stykker af de rutinerede med til den her slutrunde alligevel, men nogle af de unge spillere - Sané, Gnabry - har været med længe, og det vil sige, at det er et potentielt vinderhold, som vi skal op imod.

For landstræneren gælder, at kampen mod tyskerne først og fremmest skal bruges på at vurdere hans egen trups fysiske tilstand.

- Vores egen tilgang til det er, at det er en testkamp, hvor vi vil se nogle konstellationer, men først og fremmest vurdere det fysiske - hvem har brug for at spille lidt mere, som ikke har spillet så meget, og hvem skal hviles? 

- Det er en testkamp, hvor vi skal nivellere truppen og ikke bare køre på, og så måske med nogle nye konstellationer, der skal ses, er landstrænerens vurdering.

Danmark spiller mod Tyskland onsdag klokken 21.00 dansk tid.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce