Morten Hjulmand har længe været en stor profil for Sporting.
Den danske midtbanespiller kom til den portugisiske storklub i 2023, og han er siden hen blevet en uvurderlig spiller på midtbanen, mens han også er blevet udnævnt som anfører for klubben.
Det bliver der lagt mærke til hos de helt store drenge. Senest er Hjulmand blevet kædet sammen med Manchester City.
Det tager Sporting-træner Rui Borges helt roligt.
- Det er uundgåeligt, at folk taler om ham.
- Han er en fantastisk spiller, og han har en god sæson – ligesom sidste sæson. Han er en vigtig spiller for Sporting.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Med alt det, Sporting viser på europæisk niveau, er det naturligt, at folk taler om Morten og andre spillere.
- Det gør os glade, fordi det er et tegn på anerkendelse. Helt ærligt ser jeg det som naturligt. Det er en del af fodbold.
- Om han forlader klubben eller ej, forholder jeg mig meget roligt til.
- Jeg vil være glad, hvis han bliver. Hvis ikke vil der komme en anden spiller af høj kvalitet til Sporting.
- Det er en del af vores arbejde at udvikle ham og hjælpe ham med at vokse, siger han ifølge A Bola.
Læs mere om Manchester Citys interesse for Hjulmand her.

VM Morgenbriefing: Norge ror videre - nu venter England
Hattrick | Afsnit 136Norge bliver ved med at skrive VM-historie. Erling Haaland scorer to gange, Brasilien er ude, og nu venter en kvartfinale mod England efter englændernes dramatiske sejr over Mexico.
Læs mere
Manchester City
Sporting CP
Premier League


































