EM -Hjulmand: Tror ikke på at sætte målsætninger
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
2021-05-30 23:01:01
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Hjulmand: Tror ikke på at sætte målsætninger

Forud for testlandskampen mod Tyskland fortæller Kasper Hjulmand, at han ikke går op at definere sit holds succes gennem målsætninger, mens han også fortæller om det hold af scouts, som han har til sin rådighed. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Landstræner Kasper Hjulmand er i gang med at forberede sit hold på EM-slutrunden i fodbold, hvor der venter tre hjemmekampe i Parken mod Finland, Belgien og Rusland.

Scouting er en fuldkommen essentiel del af den moderne toptræners repertoire, og på pressemødet forud for testkampen mod Tyskland fortalte landstræneren om det hold, han benytter til at kigge på landsholdets modstandere.

- Vi har Christian Mørk, Anders Madsen, og så har vi vores U-landstrænere til at kigge på eventuelle krydsmodstandere, men de tre nævnte her har taget vores puljemodstandere. Så har vi en Kenneth Weber, siger landstræneren og fortsætter. 

- Der er ret mange i gang, for der er så mange variationer og så mange måder at blive krydset. Det er lidt besværligt med at rejse, og vi er lidt i tvivl om, hvor mange vi egentlig må være på stadion, og her i testkampene er der masser af ting, som vi desværre ikke kan se live, så det er en kompliceret ting at skulle rejse rundt og se tingene live og få observationer.

Ud over de ovennævnte blev Jonathan Hartmann også nævnt som en del af holdet omkring landstræneren.

På pressemødet kom Kasper Hjulmand også ind på målsætningen forud for slutrunden, som altid er et emne, der bliver diskuteret, men den galej vil han ikke gå med på.

- Jeg tror ikke så meget på det med at sætte målsætninger. Så siger man, at vi skal nå i kvartfinalen, og så er det en succes eller en fiasko - nej. Vi tror på, at vi går ind i en turnering, hvor alle ved, at alt kan ske. Det handler om, at vi tror på os selv, og vi tror på, at det kan blive godt og stort, siger landstræneren. 

- Det omsætter vi til at have fuldt fokus på vores gruppekampe, så første mål er at komme videre, og ud fra det er første mål at spille en god kamp mod Finland. Forhåbentligt går vi videre, og så er der fire knockout-kampe, hvor alt kan ske. Alle ved, at der er marginaler i en fodboldkamp, og vi tror på, at vi kan få dem over på vores side. 

Danmark møder onsdag aften Tyskland i en testkamp i østrigske Innsbruck, hvor Hjulmand og resten af staben får lejlighed til at finpudse forud for slutrunden.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Annonce

5 kommentarer

Se kommentarer
Annonce