Nicolai Vallys har gennem den seneste periode imponeret stort for Brøndby IF, hvor han blandt andet er blevet kåret som månedens spiller i 3F Superligaen.
Han har også leveret flere mål, og derfor har han været nævnt i forbindelse med Kasper Hjulmands trup til de kommende EM-kvalifikationskampe.
Men da Hjulmand tirsdag satte navn på de 23 spillere, kom Vallys ikke frem på skærmen.
Hjulmand indrømmer dog efterfølgende, at Brøndby-profilen har været med i overvejelserne.
- Jeg så ham allerede for halvandet år siden, hvor jeg var i Silkeborg og se en kamp, hvor jeg tænkte, at han var super interessant. Han er en dygtig spiller.
Har han været seriøst inde i dine overvejelser til denne trup?
Artiklen fortsætter efter billedet

- Ja, det har han.
Ringede du til ham og fortalte, at han ikke ville være med?
- Ja, jeg har snakket med Nicolai, med hans trænere og været i kontakt med ham, lyder det fra Kasper Hjulmand.
Der kom dog en anden Brøndby-spiller med i truppen i form af Mads Hermansen.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Brøndby IF
3F Superliga




























