



Efter en forfærdelig sæsonstart har Peter ‘PC’ Christiansen svinget øksen og fyret både cheftræner Paul Simonis og sportsdirektør Sebastian Schindzielorz.
Derfor stod U19-træneren Daniel Bauer på sidelinjen, da danskerklubben lørdag eftermiddag tog imod et flyvende Leverkusen-mandskab med Kasper Hjulmand ved roret.
Her startede samtlige danskere ude for hjemmeholdet, der fik en decideret elendig start på det vigtige opgør.
Da uret rundede 30 minutters spil, stod der således 3-0 på måltavlen i Leverkusens favør.
Målene blev sat ind af henholdsvis Jonas Hofmann, Edmond Tapsoba og Malik Tillman, som altså sørgede for en stensikker pauseføring til Hjulmands mandskab.
Vavro på tavlen
Dermed var det atter op ad bakke for Wolfsburg, der i anden halvleg skulle på jagt efter scoringer for at sikre sig et brugbart resultat.
Artiklen fortsætter efter billedet

Efter ti minutters tid blev spændingen bragt tilbage i opgøret.
Et knivskarpt hjørnespark endte inde i det lille målfelt, hvor den tidligere FCK’er Denis Vavro steg til vejrs, stangede kuglen ind i netmaskerne og reducerede.
Game on på Volkswagen Arena, hvor Christian Eriksen og Jonas Wind herefter blev sendt i spil i jagten på et comeback.
Sidstnævnte skulle blot bruge et enkelt minut på at få netmaskerne til at blafre, men fik efter et VAR-tjek annulleret sit mål på grund af offside i opspillet.
Det endte dermed 3-1 til Leverkusen, som forværrede Wolfsburg-krisen og hopper op på andenpladsen i den tyske Bundesliga.

Få Braithwaite hjem til Superligaen
Ugens Suppe | Afsnit 3Kan vi få Martin Braithwaite hjem til Superligaen? I anledningen af Kasper Junkers retur til Danmark kigger vi på, hvilke danske spillere i det store udland, vi gerne vil have hjem.
Læs mere
Bayer Leverkusen
Wolfsburg
Bundesliga




































