Emmanuel Sabbi ser ud til være på vej væk fra Hobro til vinter.
I hvert fald har den amerikanske offensivprofil tiltrukket sig interesse fra udenlandske klubber, og der har været konkrete bud på ham.
- Vi har faktisk været i dialog med nogle klubber om Sabbi. Vi har også fået konkrete bud, siger sportschef Jens Hammer Sørensen til tipsbladet.dk.
- Det er udenlandske klubber. Der er to-tre stykker, som er rigtig interesseret i ham. Vi synes også, det er det bedste skridt for ham. Nu har han spillet tre år i dansk fodbold, så vi synes, det er et naturligt skridt for ham.
B.T. skriver, at Brøndby fortsat er interesseret i Sabbi, mens også FC Midtjylland skulle have et godt øje til ham.
Dynamo Dresden fra 2. Bundesliga har ifølge avisen også Sabbi på blokken.



FC Midtjylland
Brøndby IF
Dynamo Dresden
Hobro
3F Superliga


































