3F Superliga -Hobro forlænger med Bøge og Tjørnelund
2015-08-11 09:03:30
Foto: Getty Images

Hobro forlænger med Bøge og Tjørnelund

Hobro har fået begge startende backs på længere kontrakter. Jesper Bøge er nu at finde i klubben frem til 2018, mens Jacob Tjørnelund har forlænget til 2017.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Jesper Bøge og Jacob Tjørnelund er begge stensikre kort i Jonas Dals startopstilling i Hobro. Det belønnes de nu begge for, med nye længerevarende kontrakter.

Tjørnelund, der har været i Hobro i halvandet år, har forlænget frem til sommeren 2017 mens Bøge, der kom til Hobro i vinteren 2013, har forlænget frem til sommeren 2018.

- Vores backs er nogle af dem, der har været skyld i, at vi er gået rigtig meget frem. De har leveret på rigtig højt niveau begge to. Vi er glade for, at vi har forlænget og langtidssikret de to positioner på holdet, siger sportschef Jens Hammer i en pressemeddelelse.

Tjørnelund har spillet 39 kampe for Hobro, mens Bøge står noteret for 83 opgør for klubben.

Annonce
Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce