Nicholas Gotfredsen skiftede sidste sommer fra FC Fredericia til Hobro IK, og nu har den nordjyske klub meddelt, at man har forlænget samarbejdet med den hårdtarbejdende defensivspiller.
Gotfredsen bliver således i klubben frem til næste sommer, og det glæder sportschef Jens Hammer Sørensen.
- Vi er glade for at forlænge med Nicholas, som jo er en dygtig spiller, der besidder Hobro-DNA. Han fighter og slås om enhver bold, og har et vinderinstinkt af en anden verden. Han vil vinde hver gang både til træning og i kamp, og den vindermentalitet smitter også af på holdkammeraterne, siger Jens Hammer Sørensen i en pressemeddelelse.
Nicholas Gotfredsen fik en del af sæsonen spoleret på grund af en skade, men nåede alligevel at spille 18 kampe med fem mål til følge.


Hobro
3F Superliga






























