Hoffenheim holder fast i en målfarlig herre.
Fisnik Asllani, der i den forgangne sæson var på lejeophold hos Elversberg i den næstbedste tyske række, har nemlig forlænget sin aftale med Bundesliga-klubben.
Den tyskfødte kosovoianer leverede en fremragende kampagne sidste år, hvor det blev til hele 18 scoringer og ni oplæg i 2. Bundesligaen, og nu er målsætningen at slå igennem i den blå trøje.
- Jeg er meget glad for at have forlænget min kontrakt med TSG Hoffenheim, fortæller Asllani på klubbens hjemmeside.
- Efter de seneste to års lejeaftaler [hos Austria Wien og Elversberg] havde jeg simpelthen en fornemmelse af, at min rejse i Hoffenheim langt fra var slut. Jeg er meget motiveret og vil nu gerne etablere mig i TSG og bevise mig selv i Bundesligaen.
- Jeg kender klubben, mange af spillerne i truppen og alle i TSG’s stab. Alt dette vil gøre mit ophold lettere, så jeg nu kan koncentrere mig fuldt ud om fodbolden.
Hoffenheims sportsdirektør, Andreas Schicker, fortæller på klubbens hjemmeside, at der var stor interesse for Fisnik Asllani efter den forgangne sæson, men nu er angriberens fremtid på plads.
Det fremgår, at han har underskrevet en lang aftale, men den konkrete længde oplyses ikke.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

Hoffenheim
Bundesliga

































