Hoffenheim sluttede på en imponerende tredjeplads i årets Bundesliga-sæson, og nu har tyskerne allerede forstærket sig frem mod den kommende sæson.
Klubben skriver således på egen hjemmeside, at man har sikret sig den 24-årige hollandske landsholdsbobler Joshua Brenet, på en fireårig aftale.
Venstrebacken står noteret for to A-landskampe for Oranje, og har i denne sæson optrådt 32 gange i Æresdivision, hvor PSV tog titlen foran rivalerne fra Ajax.
Joshua Brenet fik sin PSV-debut tilbage i december 2012, da han kom på banen i Champions League-kampen mod Napoli, og sidenhen er det blevet til godt 150 optrædender på klubbens bedste mandskab.
Hoffenheim har ydermere skrevet kontrakt med Ishak Belfodil og Leonardo Bittencourt i løbet af maj måned.



PSV Eindhoven
Hoffenheim
Bundesliga




























