2026-03-16 14:00:00

Høgh og Osula banker på hos Riemer: Er Isak Jensen kaninen?

Brian Riemer udtager tirsdag sin trup, hvor der ventes mindst fem mulige debutanter til de to forestående landskampe mod Nordmakedonien og en mulig finale om en VM-billet mod enten Irland eller Tjekkiet.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

- semifinale

FT

DAN

4 - 0

NMD

Kan Brian Riemer komme uden om Kasper Høgh? Er William Osula den joker, som landstræneren får brug for? Bliver det Mads Bech eller Oliver Provstgaard i det centrale forsvar? Vælger Riemer Nikolas Nartey eller Philip Billing?

Og endelig: Kan Isak Jensen blive den overraskende kanin, Brian Riemer trækker frem ved 12-tiden tirsdag i Parken.

Den tidligere Viborg-profil har i hvert fald gjort opmærksom på sig selv kort før udtagelsen. Og så er landstræneren blevet bekræftet i, at sparketeknikken er intakt.

Søndag blev han skiftet ind og scorede en forrygende frisparksperle til 4-0, da AZ Alkmaar vandt netop 4-0 over Heracles.

Isak Jensen er en spiller, som landstrænerteamet har haft et vågent øje på. Spørgsmålet om præstationerne er nok til en landsholdsudtagelse.

For det er nu Danmarks VM-skæbne skal afgøres. Det er skæbnestunden for landstræner Brian Riemer og landsholdsspillerne.

Mindst fem debutanter i truppen
Sikkert er det imidlertid, at landstræneren kommer til at udtage flere mulige debutanter til sin trup.

De varmeste navne som debutanter er: Mads Hermansen, Mads Bech, Oliver Provstgaard, Victor Bak, Kasper Høgh, William Osula, Nikolas Nartey, Noah Nartey og Isak Jensen.

Artiklen fortsætter efter billedet

Danmark -Høgh og Osula banker på hos Riemer: Er Isak Jensen kaninen?
Foto: Thomas Andersen/Reuters/Ritzau Scanpix - Lee Smith/Reuters/Ritzau Scanpix - Valdrin Xhemaj/Reuters/Ritzau Scanpix

På målmandsposten er det sikkert, at Mads Hermansen og Filip Jørgensen bliver udtaget.

Det mest interessante er, hvem der får rollen som tredjemålmand.

Peter Vindahl Jensen, Andreas Jungdal, Oliver Christensen, Andreas Hansen og Jonathan Fischer, der står for bundproppen Metz i Ligue 1, bør være dem, der er i spil.

Dem må Riemer undvære

236057
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Bah og Mæhle ’redder’ Riemer
I forsvaret har Brian Riemer de største udfordringer, fordi spillere som Andreas Christensen, Rasmus Nissen Kristensen, Kasper Schmeichel og Jannik Vestergaard er ude.

Til gengæld har Alexander Bah og Joakim Mæhle løst et stort problem for Brian Riemer, efter de er vendt retur fra langvarige skader. De er selvskrevne.

Lucas Høgsberg, der både kan spille back og i det centrale forsvar, Victor Nelsson, Christian Nørgaard samt Joachim Andersen er også sikre kort hos landstræneren.

Christian Nørgaard kan meget vel tænkes en rolle i bagkæden mod Nordmakedonien, hvor Joachim Andersen afsoner karantæne.

De to interessante spørgsmål er, hvem der bliver den sidste stopper: Her bør Mads Bech fra FC Midtjylland og Oliver Provstgaard stå med de bedste kort.

På venstre back-positionen ligner Victor Bak garderingen fra Joakim Mæhle.

231280
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

De gode nyheder

Eriksen i baggrunden
De tider, hvor Christian Eriksen er en sikker start, er slut. Han har godt nok fået spilletid i de 23 seneste kampe for Wolfsburg, men den 34-årige midtbanespiller står ikke længere forrest på Brian Riemers liste.

Det ændrer ikke på, at han selvfølgelig bliver en del af truppen.

Pierre-Emile Højbjerg, Morten Hjulmand og Victor Froholdt har sat sig på de centrale pladser. De ligner den sikre akse.

På midtbanen vil fleksible Nikolas Nartey og Philip Billing formentlig konkurrere om en plads, lige som Morten Frendrup kan være i spil.

244337
Foto: Susana Vera/Reuters/Ritzau Scanpix

De er i storform

Offensive lyspunkter
Offensivt ser det til gengæld lovende ud for Brian Riemer.

De bedste spillere præsterer på det helt rigtige tidspunkt. Det gælder Gustav Isaksen, Rasmus Højlund og Mikkel Damsgaard.

De tre forventes at starte næste torsdag mod Nordmakedonien i Parken.

Derudover har landstræneren gode kort på hånden i forhold til de alternative muligheder.

For Kasper Høgh bør være selvskreven med præstationerne i Champions League, lige som William Osula står med stærke kort, fordi han har den x-faktor, der er brug for i så vital en kamp.

Det sender Kasper Dolberg, Mika Biereth og netop tilbagevendte Jonas Wind helt ud i kulden.

Brian Riemer skal finde et alternativ på højrekanten for Gustav Isaksen. Her må Anders Dreyer være favoritten. Han har scoret tre mål de seneste fire kampe. Andreas Skov Olsen er også en mulighed.

Og så er der den mulige kanin: Isak Jensen.

Kan landstræneren få plads til den 22-årige dødboldspecialist? Det afgøres tirsdag kl. 12.00, når de 23 navne bliver offentliggjort i Parken. 

Podcast Cover

VM Morgenbriefing: Spanien er klar til semifinalebrag

Hattrick | Afsnit 145

Spanien er klar til VM-semifinalen efter endnu en sen afgørelse fra superindskifter Mikel Merino.

Læs mere
-6:34

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

- semifinale

FT

DAN

4 - 0

NMD

Annonce

17 kommentarer

Se kommentarer
Annonce