Pierre-Emile Højbjerg har på ganske kort tid etableret sig som en stor profil for Marseille.
Danskeren er en del af anførergruppen i den sydfranske klub og spiller stort set hver gang, hvilket har vakt interesse fra Italien.
I hvert fald skriver La Gazzetta dello Sport, at Højbjerg står højt på listen over navne, som Juventus kigger på forud for vinterens transfervindue.
Cheftræner Luciano Spalletti ønsker angiveligt en playmaker til sin midtbane, og her kan den tidligere Tottenham-profil passe godt ind.
Artiklen fortsætter efter billedet

La Gazzetta dello Sport mener at vide, at Juventus ikke vil satse på store investeringer til januar.
30-årige Pierre-Emile Højbjerg kan man dog få råd til, melder avisen ydermere.
Han har dog kontrakt med Marseille frem til sommeren 2028, og ifølge Transfermarkt ligger hans markedsværdi på 20 millioner euro – svarende til i omegnen af 149 millioner kroner.

Marseille
Juventus
Serie A




























