Skiftet fra Manchester United til Napoli har indtil videre vist sig at være den helt rigtige beslutning for Rasmus Højlund.
For det italienske mandskab har danskeren leveret flere store præstationer, der har resulteret i ros fra både fans, eksperter og holdkammerater.
Men hvis man spørger Antonio Conte, er det kun begyndelsen.
Det fortæller Napoli-træneren på mandagens pressemøde.
- Jeg har kun gode ting at sige om Rasmus. Han er en fantastisk fyr. Han er kun 22 år, og efter min mening har han gode muligheder for at udvikle sig endnu mere.
- Han har kun været her i fem måneder, og han har udviklet sig meget både i forhold til det taktiske og sin fysik. Han er en rigtig vigtig spiller for os, og jeg tror, han kan blive endnu stærkere i fremtiden.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Han skal blive ved med at have den mentalitet og den ydmyghed, han har. Det er meget vigtigt for ham og for os, lyder det fra Conte.
Cheftræneren peger også på, hvordan en spiller som Romelu Lukaku kan hjælpe Rasmus Højlund med at nå et endnu højere niveau.
- Han er også heldig, fordi han kan arbejde sammen med gode spillere som eksempelvis Romelu Lukaku, der har rigtig meget erfaring.
- Jeg er meget glad, og Napoli er rigtig glade for at have Rasmus, fordi han er en fantastisk spiller, men også en fantastisk fyr.
Opgøret mellem FC København og Napoli spilles tirsdag klokken 21.00.

Vil gennemtvinge FCM-skifte: Magnus Jensen smider bindet
Hattrick | Afsnit 166Dagens Hattrick starter med FC Midtjyllands interesse i Sønderjyskes Magnus Jensen. Forsvarsspilleren vil også selv skiftet, og mandag havde han således smidt anførerbindet.
Læs mere
FC København
SSC Napoli
Champions League








































