Danmark -Hold blev til Young Boys FD: Mærker forskel
2022-04-28 16:00:03
Foto: Young Boys FD

Hold blev til Young Boys FD: Mærker forskel

Young Boys FD-cheftræner Thomas Loft siger til bold.dk, at spillerne har fået et bedre sammenhold, efter holdet skiftede navn til Young Boys FD i sommer. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3. div - 25. runde

FT

YBO

1 - 1

KIF

I sommer skiftede det nye 3. divisionshold navn fra Silkeborg KFUM til Young Boys FD, som står for Young Boys Football Development

Navneændringen skulle skabe mere kommerciel slagkraft med et engelskklingende navn, og de unge spillere i klubben ville samtidig kunne arbejde i virksomheden Young Business ved siden af at være fodboldspiller i 3. divisionsklubben. 

Spillerne har to kontrakter - en kontakt til Young Boys FD og en kontrakt til Young Business. De to kontrakter svarer til en fuldtidsstilling.

Young Boys FD-cheftræner Thomas Loft siger til bold.dk, at han har kunnet mærke en forskel blandt spillerne. Mange af dem arbejder nemlig sammen, og det har givet et stærkt fællesskab på banen. 

- Jeg har ikke helt kunnet mærke den helt store ændring, men jeg kan godt mærke, at de drenge, som arbejder sammen, og det er stort set alle i vores trup, der arbejder sammen i virksomhederne, som vi har, får et godt sammenhold, og det smitter af på banen, så der er vi på vej i den rigtige retning, siger Thomas Loft til bold.dk. 

Loft pointerer dog, at det også har været en udfordring for mandskabet at gå over til at være mere kommercielle. 

- Det (Holdet, red.) er blevet forynget. Vi har haft et klart koncept, også da vi spillede i Danmarksserien, og der skulle ske den her ændring, at vi gik fra amatørfodbold til kommerciel fodbold, og vi kunne få lavet kontrakter og få drengene ind i de virksomheder. 

- Vi er jo en bæredygtig klub, som gerne vil gøre det lidt mere visionært end andre klubber. Så vi tjener ikke penge på at lave resultater men mere virksomhederne udenom. De her forandringer, som der skete i sommer, har været en udfordring, men jeg synes, at vi har løftet det rigtig godt. 

Young Boys FD indtager er lige nu toppen af kvalifikationsspillet i 3. division med 33 point. Det er fire point mere end Karlslunde IF på den forkerte side af stregen. 

Ungt udtryk 

Loft siger, at holdet har skullet vænne sig til det mere fysiske spil i 3. division, og det kostede point i starten af sæsonen. Holdene i 3. division er langt mere kontante end i Danmarksserien, vurderer cheftræneren. 

- Det har jeg kunnet mærke på kynismen, og der er bare dygtige spillere i 3. division, så det er meget den sidste afslutning, hvor der er bygget lidt på. Vi var også et lidt ældre hold i Danmarksserien, der rykkede op, og nu har vi en gennemsnitsalder på 20 år. 

- Det kan godt være, at der er nogle, der siger, at de spiller med unge spillere, men vi spiller med meget unge spillere, der ikke har prøvet seniorfodbold overhovedet. Vi har skullet vænne os til at spille mod nogle, der er mere fysisk stærke, end vi har været vant til. 

Lige nu står Young Boys FD med de bedste kort på hånden i forhold til at blive i 3. division, hvor hele fire ud af seks hold rykker ned i Danmarksserien. Loft synes, at det er vanskelige betingelser for holdene i bunden af 3. division. 

- Jeg synes, at det er en meget brutal række i år, hvor der er fire nedrykkere, og vi ligger på 33 point, og det burde være nok til ikke at rykke ud, hvis der var to nedrykkere i sæsonen. Vi piber ikke, men formatet er lidt voldsomt for et hold, og det er vi lidt selv ude om, der rykker op med ekstremt unge spillere og prøver at udvikle det lidt. 

- Hvis vi skulle ryge ned på det, vil det være ærgerligt, så jeg håber, at der kommer et lidt bredere sikkerhedsnet for hold, der gerne vil prøve at udvikle rækken lidt. 

Hvis Young Boys FD ender med at blive i 3. division, vil det være en ’overordentlig god sæson’, vurderer Loft, og det unge mandskab vil forsøge at lukrere på boldbesiddende spil, der skaber mange chancer i den anden ende. De fysiske kampe vil Lofts tropper gerne undgå. 

- For det første synes jeg, at man kan se, at vi har et ungt udtryk, og vi har et stort overskud. Jeg synes, at vi er begyndt at udvikle et spil, hvor vi kan have bolden i længere passager. Det taler alle stats på. Vi er et hold, der skaber rigtig mange chancer, og vi er det hold, der har scoret tredjeflest mål i rækken. 

- Så vi er offensive, fremadrettede og målsøgende, men vi har nogle gange lidt udfordringer med at tippe kampe, der står og vipper på resultatet, over til vores fordel, men det er vi blevet bedre til, og det prøver vi at udvikle, siger Thomas Loft til bold.dk. 

Young Boys FD skal søndag 1. maj møde Karlslunde IF i Silkeborg.

Artiklen fortsætter efter indholdet

3. div - 25. runde

FT

YBO

1 - 1

KIF

Annonce

4 kommentarer

Se kommentarer
Annonce