2026-03-14 11:25:29

Hoppe-tilladelse kostede FCK 50 millioner

Det har kostet PS&E næsten 50 millioner kroner at få understøttet nedre Sektion 12, så det igen er tilladt at hoppe. Øvre B kan blive endnu dyrere.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 23. runde

FT

OB

2 - 1

FCK

FC København-fans må igen hoppe koordineret på nedre B, men det har kostet en tredjedel Victor Froholdt.

Hovedstadsklubben har løbende ikke lagt skjul på, at der er blevet ’investeret markant’ i at forstærke den nedre del af tribunen med mere end 25 tons stål, og investeringen viser sig nu at ligge på den gode side af 48,3 millioner kroner.

Det fremgår af formand Henrik Møgelmoses beretning til aktionærerne i Parken Sport & Entertainments årsrapport, der blev offentliggjort fredag.

Direktør Jacob Lauesen har efterfølgende også italesat det i et interview med Viaplay.

- Over de sidste tre år er der investeret omkring 200 millioner kroner i Parken. Vi har lige offentliggjort i regnskabet, at det desværre kostede 50 millioner kroner at få lov til at hoppe på Sektion 12 nedre.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Hoppe-tilladelse kostede FCK 50 millioner
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

- Det er mange, mange, mange penge for at få lov til at hoppe, siger Jacob Lauesen til Viaplay.

På øvre Sektion 12 gælder hoppeforbuddet stadig, og for en lille måned siden kom FCK med en opdatering på processen.

- Siden sommer har ingeniører og eksperter i svingninger fra Rambøll og Niras testet, analyseret og regnet på mulighederne for at forstærke lastevnen og tilpasse tribunens konstruktion.

- Øvre B er en noget større opgave end Nedre B, da Øvre er en hængende tribune. Der kan derfor ikke benyttes samme model som ved Nedre, og det kræver en særdeles kompleks proces at afdække de potentielle muligheder, skrev FCK på egen hjemmeside i midten af februar.

Podcast Cover

VM Morgenbriefing: Spanien er klar til semifinalebrag

Hattrick | Afsnit 145

Spanien er klar til VM-semifinalen efter endnu en sen afgørelse fra superindskifter Mikel Merino.

Læs mere
-6:34

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 23. runde

FT

OB

2 - 1

FCK

Annonce

21 kommentarer

Se kommentarer
Annonce