Jakob Bonde skiftede på transfervinduets sidste dag tilværelsen i OB ud med oprykkerne fra AC Horsens.
Den alsidige midtbanespiller har fået en toårig aftale i det østjyske, hvor han også skal bidrage uden for kridtstregerne.
Det fortæller sportsdirektør Esben Hansen til Bold.
- Jakob kender vi som en dygtig Superliga-spiller over mange år. Han har noget driftsikkerhed, og så er han ikke kun en dygtig spiller - han er også en top person.
- Han kan bidrage til både miljøet både på og uden for banen. Han har en rigtig god - i mangel på bedre ord - pakke.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Han har rutinen, så han kan komme ind og hjælpe os fra første dag, siger Horsens-bossen.
Hansen ser især gerne, at 32-årige Bonde kan tage de unge spillere i Horsens under vingerne.
- Vi kan godt lide ungdom her i Horsens, men de unge har også brug for, at der er nogle mentorer omkring dem.
- Det har vi en forventning om, at Jakob kan være med til at være. Han er god for et miljø og kulturen i en fodboldklub.
Bonde nåede to år i OB, hvor han kom til i 2024 efter en længere årrække i Viborg.
Esben Hansen ligger ikke skjul på, at han inden Bondes skifte til det fynske forsøgte at hente ham til Den Gule Fare.
- Det er vist en dårligt bevaret hemmelighed, at vi gerne ville have hentet Jakob i 2024, da han tog til OB. Det lykkedes desværre ikke, men det er vi glade for, at vi nu har haft held med, siger Horsens-bossen afsluttende.
Jakob Bonde blev i 2024 ramt af en alvorlig korsbåndsskade, som holdt ham ude i over et år.
Han fik comeback i foråret, og han er startet inde i de fire første Superliga-kampe i denne sæson.
Bonde står noteret for 176 kampe for Viborg FF, mens det blev til 28 for OB og tidligere 71 for Nykøbing FC.

FCM's vilde vindue - bekymring i FCK og AGF
Hattrick | Afsnit 13FC Midtjylland har solgt for 647 millioner kroner i sommerens transfervindue, hvor der også er blevet købt dyrt ind med navne som David Martinez og Rasmus Nissen Kristensen.
Læs mere
AC Horsens
3F Superliga



























