3F Superliga -Horsens-lejesvend: Det er en rigtig god liga
2016-09-20 19:48:01
Foto: Getty Images

Horsens-lejesvend: Det er en rigtig god liga

AC Horsens' lejesvend fra West Ham Doneil Henry er overbevist om, at han kan få en masse ud af sit ophold i Superligaen, som, han mener, er en god liga.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Doneil Henry er for første gang i sæsonen med i AC Horsens-truppen, som i onsdag tager imod FC Nordsjælland i Superligaen. Den 23-årige canadier blev hentet til klubben på et lejeophold fra West Ham i slutningen af transfervinduet - og han har ét mål for resten af efteråret.

- Det vigtigste for mig er at få spillet en stime af kampe, for at få min krop til at føles, som for to år siden, og få min selvtillid tilbage, siger Doneil Henry til tv2oj.dk.

- Jeg har ikke mærket noget pres. Jeg vil bare spille. Jeg bliver ved med at sige det; det handler bare om at få minutter. Jeg kan se på kvaliteten og det fysiske niveau i denne liga, at det er en rigtig god liga. Så jeg ved, at jeg helt sikkert vil få noget ud af det her ophold, siger han.

Doneil Henry er i Horsens på en aftale, der gælder frem til årsskiftet, hvor han vil drage tilbage til West Ham.

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce