AC Horsens har onsdag solgt højrebacken Jacob Buus.
Den 24-årige back er blevet solgt til belgiske Waasland-Beveren, hvor han får en aftale til sommeren 2023.
Salget glæder sports- og talentchef Niels Erik Søndergård, der dog samtidig ærgrer sig over at sige farvel til hurtige Buus.
- Jacob Buus kom til AC Horsens for et år siden på en fri transfer, og han var i første omgang tiltænkt som en spiller, der skulle vænne sig til superligafodbold efter god skoling i OB og mange kampe i 1. division for FC Fredericia, men han tog eksplosive skridt i foråret, og vi husker vel alle Lyngby-kampen og hans mål.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Hans præstationer har skabt interesse fra udlandet, og selv om vi ud fra et sportsligt perspektiv er ærgerlige over at sige farvel til en dygtig og vellidt spiller, så er det en del af vores forretning at udvikle og sælge spillere, og det giver en unik mulighed for et udlandseventyr til Buus.
- Vi får en god transfer for ham og viser endnu engang, at vi formår at udvikle en ung spiller og sælge ham til en udenlandsk klub, siger Niels Erik Søndergård.
Jacob Buus nåede 27 kampe med to mål og to oplæg til følge.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
AC Horsens
SK Beveren
Betinia Liga



























