Coventry er uden tvivl det mandskab i Championship, der scorer flest mål.
I denne sæson har de sendt bolden i nettet 84 gange, 15 mål mere end holdet med andenflest mål – men så nemt skulle det ikke være for Frank Lampards mandskab i mandagens påskeduel.
Coventry besøgte Hull, som viste sig farligere offensivt end udeholdet, der har kurs mod Premier League.
Kampen endte 0-0, og Hull havde bestemt ikke tænkt sig at forære nogen gaver til Coventry, der jagtede sin tredje Championship-sejr i træk.
Artiklen fortsætter efter billedet

Hull havde en xG på 0,7, mens Coventry lå på 0,47, og efter første halvleg havde udeholdet kun haft et enkelt skud på mål.
Dermed delte mandskaberne påskefadet, da kampen sluttede uden vinder.
Coventry ligger stadig i toppen med 84 point, men har spillet to kampe mere end Ipswich, som har to kampe i hånden og befinder sig i tæt duel med Middlesbrough, Millwall og Hull om andenpladsen.
Hull er dog fire point efter konkurrenterne til Premier League.

Hull
Coventry
Championship

































