Premier League -Hull-profiler ramt af skader - ude i flere uger
2017-02-09 14:03:20
Foto: Getty Images

Hull-profiler ramt af skader - ude i flere uger

Michael Dawson er ude i et par uger med en skade i den ene læg, mens Abel Hernandez er ude i mindst fire uger med en baglårsskade.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Premier League-oprykkerne fra Hull kæmper en hård kamp i bunden af tabellen i disse dage, hvor de ligger placeret et enkelt point under nedrykningsstregen - og nu må de undvære både anfører Michael Dawson og angriber  Abel Hernandez.

Førstnævnte måtte udgå af opvarmningen til Hulls kamp i sidste weekend. Anføreren havde pådraget sig en skade i læggen, og klubben kan ikke give nogen eksakt tidshorisont på, hvornår forsvarsspilleren er tilbage - man forventer dog, at det løber op i et par uger.

Abel Hernandez har fået et riv i en muskel i det ene baglår, og det forventes, at han er ude i de kommende fire uger.

Hernandez var ellers lige kommet tilbage fra en anden skade og har spillet de seneste fire Premier League-kampe, men nu er den 26-årige uruguayaner altså ude igen.

Hull undværer desuden både Curtis Davies og Markus Henriksen i øjeblikket, mens Ryan Mason som bekendt er ude efter det kraniebrud, han pådrog sig i kampen mod Chelsea for et par uger siden.

Hull møder i weekenden Arsenal på udebane.

Annonce

3 kommentarer

Se kommentarer
Annonce