


Efter en frygtelig start på tilværelsen i 3F Superligaen, er det begyndt at vende for Hvidovre IF.
Og det gælder også for angriber Tobias Thomsen.
I de seneste to kampe er det blevet til tre scoringer, hvor Thomsen også kom på tavlen mod Vejle fredag aften.
Se målet i videoen øverst i artiklen.
Glæden var da også til at spore hos Thomsen efter opgøret.
- Det er megadejligt, at jeg er kommet i gang. Det er det, jeg har kæmpet for. Det har taget mig lidt for lang tid, synes jeg, at komme til det.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det er jo også qua, at vi måske ikke har skabt de chancer og haft det momentum, som jeg har brug for som angriber.
- Men jeg er da glad for, at det er startet, siger Tobias Thomsen til bold.dk.
Hvidovre-angriberen tilføjer desuden, at han har et klart mål om, hvad det skal ende med for ham i denne sæson.
- Jeg er sikker på, at jeg nok skal blive ved med at bygge på hen over foråret.
- Jeg har sagt ti mål til at starte med, så lad os bare holde fast i det, siger Thomsen kækt.
31-årige Tobias Thomsen har tidligere spillet Superliga for HB Køge tilbage i 2011/2012-sæsonen.
Dengang endte han på to scoringer.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Hvidovre IF
3F Superliga





























