James Milner er nu indehaver af andenpladsen over flest spillede kampe i Premier League.
Det står klart, efter at midtbanespilleren var på banen i 0-0-kampen mod Wolverhampton mandag.
Efter kampen satte Roberto De Zerbi ord på Milners bedrift.
- Fantastisk spiller, fantastisk fyr. Jeg er meget heldig, fordi jeg har en fantastisk gruppe af spillere, og jeg synes, vi spiller bedre end sidste sæson.
- Vi er i gang med noget historisk, og jeg er stolt på mine spilleres vegne, siger De Zerbi ifølge BBC.
Artiklen fortsætter efter billedet

38-årige Milner har i alt spillet 633 kampe i Premier League og overhalede mandag Ryan Giggs. Gareth Barry er med sine 653 kampe rekordholder, men Milner rykker altså tættere på.
Brighton-træneren fortalte også efter kampen, at han var en smule skuffet over, at det ikke blev til en sejr over Wolves.
- Jeg synes, vi fortjente at vinde, men vi spillede mod et meget godt hold. Hvis vi analyserer præstationen, synes jeg, vi spillede bedre end Wolves.
- Vi kendte sværhedsgraden før kampen, så det er et godt point, men vi er skuffede, fordi vi skabte flere chancer for at vinde kampen, siger træneren ifølge BBC.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Wolverhampton
Brighton
Premier League

























