OL står for døren i august, men ligesom det danske landshold, er det svenske udfordret af at spillernes turneringer i klubberne kører sideløbende med OL i Brasilien. Den svenske landstræner Håkan Ericsson har allerede fået en masse nej'er og nu får han endnu et afbud.
Det er IFK Göteborg-angriberen Gustav Engvall, som bliver hjemme i sin klub. Det oplyser klubben på sin hjemmeside.
- Efter aftale med Gustav, har vi besluttet, at i den situation vi befinder os i med de kommende kampe i Europa League, er det bedst, at han bliver og hjælper klubben. De europæiske kampe er en meget vigtig del af klubben og det bliver et tæt programm, når der også er Allsvenskan. Gustav, som er en af fire angribere, er en så vigtig spiller for os, at vi ikke kan undvære ham.
20-årige Engvall kom på tavlen for IFK Göteborg så sent som søndag aften i deres 4-1-sejr over GIF Sundsvall.


IFK Göteborg
Sommer OL
Allsvenskan
Sverige U23































