Den spanske fodboldlegende Iker Casillas har valgt at indstille karrieren.
- I dag er en af de vigtigste og sværeste dage i mit sportsliv. Jeg har valgt dette øjeblik til at sige farvel.
- Min tid i fodbolverdenen startede for 30 år siden, og det har været en fantastisk rejse, der har givet fantastiske og mindre gode øjeblikke, skriver han på Twitter.
Iker Casillas spillede 725 kampe for Real Madrid, inden turen gik til Porto, hvor han nåede 156 kampe.
Her har han vundet fem spanske mesterskaber, tre Champions League-titler og to spanske pokalturneringer. I Portugal blev det til to mesterskaber og en pokaltitel.
Derudover har han vundet verdensmesterskabet en enkelt gang i 2010 og europamesterskabet to gange med Spanien i 2008 og 2012.
Sidste år faldt han om med et hjerteanfald, men er siden kommet sig igen.
— Iker Casillas (@IkerCasillas) August 4, 2020



FC Porto
Real Madrid
Spanien































