Casper Sloth skifter til sommer Silkeborg ud med skotske Motherwell, hvor midtbanespilleren skal have gang i karrieren igen.
Det håber klubbens manager, Stephen Robinson, at kunne bidrage med, og han er meget tilfreds med tilgangen.
- Casper har utvivlsomt tekniske færdigheder og kommer til klubben med et imponerende cv, siger manager Stephen Robinson til klubbens hjemmeside.
- Han var på et tidspunkt en af de virkelig lovende talenter i dansk fodbold, men han har måske været frustreret over, hvordan hans karriere er gået de seneste par år.
- Vi vil give ham en platform og hjælpe ham med at genfinde sin topform. Motherwell er en klub, som bryster sig af at få folk tilbage på rette sport, og det er vores store mål med Casper.
- Han er meget talentfuld og en teknisk fodboldspiller, og jeg ser frem til at arbejde sammen med ham og gøre ham bedre og se ham stråle igen.
Casper Sloth har fået en toårig aftale i Motherwell.


Motherwell
Premiership
































